Elektrisk fremtid, velkendt navn: Den nye ID. Tiguan¹ får verdenspremiere i oktober

Elektrisk fremtid, velkendt navn:

Den nye ID. Tiguan¹ får verdenspremiere i oktober

  • True Volkswagen – efter ID. Polo og ID. Cross² sender Volkswagen endnu et velkendt modelnavn ind i den elektriske æra med lanceringen af den nye ID. Tiguan
  • En ny generation fuldelektrisk SUV – med sit helt nye stilrene design har ID. Tiguan visuel udstråling som en bil fra en dyrere og større bilklasse
  • Stærk duo – den fuldelektriske ID. Tiguan vil blive tilbudt sideløbende med den nuværende Tiguan med forbrændingsmotorer og hybridteknologi
  • Afløser populær SUV – ID. Tiguan afløser ID.4/ID.5-serien, der er den mest udbredte fuldelektriske modelserie i Danmark

Volkswagen fortsætter sin navnestrategi og sender endnu et ikonisk modelnavn ind i den elektriske æra: Efter ID. Polo og ID. Cross kommer den nye fuldelektriske ID. Tiguan på markedet i begyndelsen af 2027. Det velkendte og stærke produktnavn giver kunderne en klar orientering om modellens koncept og dens positionering. Den nye ID. Tiguan afløser de populære ID.4 og ID.5 og vil blive tilbudt sideløbende med eksisterende Tiguan, der kører med forbrændingsmotorer og hybridteknologi. Verdenspremieren på ID. Tiguan finder sted i begyndelsen af oktober. Indtil da fortsætter modellen med testkørsler iklædt camouflagefolie.

Thomas Schäfer, CEO for Volkswagen Brand, Head of Brand Group Core og medlem af direktionen for Volkswagen AG: "Mere end 8,3 millioner producerede Tiguan-modeller vidner om styrken og den tillid, der er forbundet med dette modelnavn. Tiguan repræsenterer en alsidig bil i premiumklassen og indkapsler essensen af en Ægte Volkswagen. Med ID. Tiguan tager vi disse kvaliteter med ind i den elektriske fremtid. Den fuldelektriske model bygger videre på bestsellerens styrker og byder på premium design, god plads, intuitiv betjening og innovative teknologier. Tilsammen udgør de to Tiguan-modeller et stærkt tilbud til vores kunder og kan dække et bredt ønske og behov i forhold til drivlinje-teknologier."


Et stærkt modelnavn. Hvor stor betydningen af SUV'er i dette segment er for Volkswagen illustreres af følgende tal: Tiguan er i øjeblikket den bedst sælgende model på verdensplan for både Volkswagen-mærket og Volkswagen-koncernen. Alene sidste år oversteg leverancerne af Tiguan og søstermodellen Tayron én million enheder. Begge modeller fås med benzin-, diesel- og plug-in-hybridmotorer.

I Danmark har situationen været en anden, hvor den elektriske omstilling har betydet, og at det var de fuldelektriske SUV-modeller –ID.4 og coupé-versionen ID.5 – der sikrede Volkswagen en stærk position i dette segment. Tilsammen kører der mere end 56.000 enheder af ID.4 og ID.5 på de danske veje, hvilket gør det til den mest udbredte fuldelektriske modelserie på det danske marked.

På globalt plan er der leveret mere end 950.000 ID.4/ID.5 biler siden 2021, og de er klart de mest succesfulde fuldelektriske (BEV) modeller i Volkswagen-koncernen.

¹ Næsten produktionsklar konceptbil. Modellen er endnu ikke til salg.

² ID. Cross – kombineret energiforbrug: 16,9–14,3 kWh/100 km; kombineret CO2-udledning: 0 g/km. CO2-klasse: A.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk