100% SUV. 100% elektrisk. Den nye ID.4

Den nye ID.4 er den anden model i ID.-familien og den første elektriske SUV fra Volkswagen. Med et helt nyt pladskoncept, der giver dig frihed. Elektriske præstationer, du vil være vild med. Og intuitiv betjeningskomfort, der gør alting nemt. Den nye ID.4: stærk som en SUV, elektrisk som en ID.

Design

En urban SUV med et storladent designkoncept og en vendediameter som en lille bil: Den nye ID.4 viser, hvor attraktivt det kan være at køre i en elbil. Med formfuldendte letmetalfælge i 18”*, 19” eller 21” (afhængig af model), en tagræling til ekstra bagage, planforsænkede dørhåndtag for en bedre aerodynamik, som ekstraudstyr 3D-LED-baglygter med dynamisk blinklys og et andet muligt highlight; lyslinjen, der foran og bagpå er ført hen til det nydesignede?Volkswagen?logo. Med den udvendige Style-pakke giver den nye ID.4 dig masser af muligheder for også at stråle udadtil – fx med din yndlingsfarve. Som noget særligt grænser metallakken, der fås som ekstraudstyr efter dit valg, op til et tag i sort kontrastfarve med sølvfarvet tagramme og C-stolpe. Det giver bilen en farvesignatur, der leger med kontrasterne. Præcis som ID.4 selv gør det.

Interiøret i den nye ID.4 er designet så intelligent og rummeligt, at det giver dig og din familie en imponerende pladsfornemmelse. Det vil du bemærke, med det samme du sætter dig ind. Her er masser af benplads, en variabel midterkonsol og komfortable sæder, der som ekstraudstyr fås med elektrisk indstilling og memoryfunktion. Herudover fås bilen med et op til 12” (30,5 cm) stort central touchdisplay og multifunktionsrat med touchbetjening og vibrationsfeedback. Ambientebelysningen i farver efter dit valg understreger den loungeagtige karakter. Sammen med panoramasoltaget, der fås som ekstraudstyr, vil det gøre din køretur til en afslappende oplevelse.

* Introduceres på et senere tidspunkt.

Fuld kraft frem

Fra nu af bliver alle røde lys til en ny start, hvor du vil opleve en helt ny form for køreglæde. For elmotoren i ID.4 accelererer dynamisk og med det fulde drejningsmoment lige fra start. Med modellerne med en systemydelse på 204 hk klarer du sprinten fra 0 til 100 km/t på blot 8,5 sek. Uden gearskift, uden forsinkelser – bare træd speederen i bund, og lad gåsehuden få frit spil.

Om morgenen gælder det den rolige køretur hen på kontoret, men før det skal du lige hen til træning, og efter fyraften går det med fuld oppakning på weekendtur. Med ID.4 er det ikke noget problem*. I modellerne 1ST og 1ST Max har du et batteri med 77 kWh nettobatterienergiindhold og en kombineret rækkevidde på 499-490 km** samt en systemydelse på 204 hk.  

*Den faktiske rækkevidde afviger i praksis afhængigt af kørestil, hastighed, anvendelse af komfortforbrugere/andre forbrugere, udetemperatur, antal passagerer/last og topografi. 

**Kunderelevant rækkeviddeinterval for ID.4 med 77 kWh batteri og baghjulstræk. Den faktiske rækkevidde afviger i praksis afhængigt af kørestil, hastighed, anvendelse af komfortforbrugere/andre forbrugere, udetemperatur, antal passagerer/last og topografi.

Den nye ID.4 tænker selv

Lad det være slut med at blive distraheret af knapper eller kontakter, når du kører bil. Hold blikket på vejen – med intuitiv stemmebetjening kan du helt enkelt betjene fx radioen, navigationssystemet (ekstraudstyr) eller din telefon. Du skal blot sige ”Hej ID.” – så forstår systemet dig.  

Med den enorme glasflade, der næsten strækker sig over hele tagets bredde, fungerer panoramaglastaget (ekstraudstyr) i sig selv som blikfang. Endnu smukkere: det frie udsyn til himlen. Det tonede glas sørger desuden for behagelige temperaturer. Rullegardinet beskytter mod kraftigt sollys, og det kan du eksempelvis betjene komfortabelt via stemmebetjeningen. Du kan sige ”Hej ID., vis mig stjernerne”, og så åbnes rullegardinet.


Hvis du er interesseret i at høre mere om ID.4, skal du være meget velkommen til at tage kontakt til os.

Kontakt os

Læs mere om ID.4